| Ideen var simpel: Jeg ville cykle gennem hele Sibirien fra Stillehavet til Europa og blive den første, der gjorde det. I første forsøg var vi tre rejsekammerater, der tog afsted i 1996. Forsøget gik helt galt, men i det mindste overlevede vi alle tre. Først i andet forsøg lykkedes det at sætte cykelrekorden og jeg blev alene om at gøre det, selvom vi var to, til at starte med.
Om at vende et nederlag
Under det første forsøg på at sætte den nævnte cykelrekord, var vi tre meget forskellige personligheder. Søren var vel den godmodige, der næppe havde givet anledning til konflikt, men jeg og Morten var yderst forskellige. Morten var eliterytteren og jeg var entreprenøren. For Morten var virkeligheden den han kendte fra cyklingens elite: Den, der træder bedst, er den der bestemmer. Jeg kom fra en helt anden virkelighed fra en entreprenørfamilie, hvor den, der får ideerne, er den som bestemmer. Det kunne gå galt og det gjorde det.
|
|
Jens gør klar til dages cykling. Billedet er taget i Magadanregionen i maj måned 1997. Foto: Jens Alstrup, 1997. |
|
Når jeg fortæller om det første forsøg, der fylder ca. en fjerdedel af foredraget, forstår få eller ingen, hvad godt der kunne være ved at cykle i Sibirien. Vores lille hold var vildt uvenner, allerede under forberedelserne og dramatiske hændelser fik projektet til at falde helt fra hinanden. Imidlertid kom jeg dog hjem med en vis oplevelse af, at jeg trods alt fandt Sibirien særdeles spændende og ville derfor prøve en gang til. For de to rejsefæller var oplevelsen, at Sibirien var ensformig og russerne var alt for pågående.
Fra nederlag til en slags sejr
Man skal passe på med at tro, at dårlige oplevelser kan gøres gode, ved at gentage dem. I mit tilfælde var det imidlertid en rigtig beslutning, at gøre et nyt forsøg på at sætte min cykelrekord og jeg tog afsted igen i 1997, kun nogle måneder efter, jeg var kommet hjem fra det første forsøg.
Andet forsøg blev forfulgt af frygtelige vejrforhold og cyklingen kom til at fylde alt for meget i forhold til mødet med russerne, men alligevel lykkedes projektet på næsten alle måder. Rekorden blev sat, men da jeg nåede til Østersøen og rekorden var sikret, var den blevet til noget sekundært. Det mødet med de mange mærkelige mennesker, de utrolige omvæltninger under præsident Jeltsin i 1990'erne og de enorme og fantasktisk smukke vidder i dette gigantiske land, der udgjorde min virkelige sejr. Jeg havde oplevet et fantastisk eventyr!
En god fortælling
Cykelfortællingen er der selvfølgelig, men først og fremmest handler foredraget "Rusland på tværs" om teamwork, drømme og en masse om Rusland og de mange mennesker jeg mødte på mine to cykelrejser i landet. Cykelekspeditionerne foregik i 1996 og 1997, men fortællingen er opdateret med viden fra mine mange senere rejser i Sibirien.
I foredraget indgår en masse billeder og videoklip, men det er det talte ord, der er i centrum. Det er simpelthen en god historie med en god og positiv slutning.
Kontaktinformation her.
|
|
|
| Til venstre: Begyndelse så lovende ud, da vi var tre cyklister, der i 1996 tog afsted til Sibirien, for at forsøge at blive de første, der cyklede gennem hele Sibirien, men selv begyndelsen var ikke god og forsøget mislykkedes. Foto: Jens Alstrup, Søren Søgaard Jørgensen og Morten Østergaard, 1996.
Midten: Andet forsøg på at sætte en cykelrekord, statede ikke alt for godt med snestorm i maj måned. Her ses min rejsekammerat Claus, da vejret endeligt begynder at blive lidt mere mildt. Foto: Jens Alstrup, 1997.
Til højre: Overalt mødte vi stor gæstfrihed i Sibirien. Her er vi sammen med to skolelærere i en landsby midt i Magadanregionen. Foto: Jens Alstrup, 1997.
|
|
