Sibiriens erobring
Moskovis livline mod øst
Det Moskoviske Riges livline mod øst
Rusland har ikke altid heddet Rusland. Landets historie er omtumlet og selv historieskrivningen om landets oprindelse er tumultisk. Historikeren Andrej Amalrik blev f.eks. sendt til Sibirien i tvungen eksil i 1960'erne, fordi han publiserede et værk om, at russernes oprindelse kom fra svenske vikinger i Kiev(7). Dette, at de stammer fra de svenske vikinger, er nok det mest sandsynlige og jo mere arkæologerne finder, jo mere peger det i den retning(4).

Fra Rus til Moskovi

Rus, der var riget, der udsprang fra Kiev, var meget succesfuldt og ekspanderede mod nord til Moskva og Novgorod, men alle blev de løbet over ende af Gjengis Khans gyldne horde fra Mongoliet. Den gyldne horde blev fordrevet af russerne selv på deres eget territorium og af osmannerne mod syd. Mod vest blev de fordrevet af polakkerne og litauerne. Senere blev Novgorod lagt ind under Moskovi, og havde udbredt selvstyre de første år.

De slaviske stater var som udgangspunkt et stort antal svage bystater. For at sikre deres overlevelse betalte Moskovi tribut til Kazan Khanatet, der var et af mange khanater eller konge- eller klandømmer, der havde overlevet fra Djengis Khans horde.

Her modtager Ivan d. IV (Groznij eller "Den Grusomme") den engelske ambassadør, Sir Jerome Horsey, formentligt i 1573. Ivan d. IV fremviser sine skatte og senere får England reelt monopol på al hande med Moskovi. Handlen varetages af Det Moskoviske Kompani, der var Engelsk(1). Billedet er malet af Aleksander Litovtjenko, 1875, og kan ses på Det Russiske Museum i Skt. Peterborg (link).
Rusland har ofte haft store vanskeligheder med grådige og angrebslystne naboer, men har også selv udvist en uforlignelig trang til ekspansion. De blå stater blev en efter en optaget af Moskovi, før Ivan d. IV angreb Kazans Khanat og kort efter også Krimkhanatet og Astrakhans Khanat. De blå områder var alle under Moskovis kontrol i 1547. De grønne områder mod syd, er de nordligste dele af Det Osmanniske Rige. Kortet er omtrendligt. Grafik: Jens Alstrup.

To stater skilte sig ud. Den ene var Novgorod, der underlagde sig områder helt op til Ishavet og langt ned i det nuværende Ukraine. Den anden stat, Moskovi, var langt mindre, men blev til slut den stærkeste. På kortet kan du se staternes udbredelse. Slutningen blev, at Moskovi indlemmede alle de russiske stater. Dermed er vi nået så langt i historien, at vi er kommet til Ivan IV's regeringstid af Moskovi, og starten på Moskovis ekspantion mod øst, ind i Sibirien. Ivan d. IV er bedre kendt som Ivan Den Grusomme.

Det Moskoviske Kompani

Med Novgorod fik Moskovi sin første direkte adgang til havet via havnebyen Arkhangelsk (der betyder "Ærkeengel"). Dermed fik Moskovi udstrakt sit rige helt op til Ishavet(4). Selvom Arkhangelsk ikke er isfri hele året, så fik denne faktor stor betydning for Moskovis videre udvikling. Med havnebyen kunne handelsruter etableres til England og Nederlandene, og med kontrollen over Ishavet nord for Uralbjergene kunne Moskovi blokkere for den urgamle handelserute med åbne både fra Sibirien fra floderne Ob og Jenisej. Dermed fik Moskovi kontrol over de vigtigste handelsruter til de centralesiatiske silkeveje(2).

Ivan den Grusomme var blevet forelsket i den engelske dronning Eliabeth den 1. Forelskelsen opstod som følge af et lille portræt af majestæten. Tilbuddet om giftemål og statssammenslutning blev bestemt afslået af Elisabeth, men dog høfligt af hensyn til handelsinteresserne. Som tegn på sin hengivenhed gav Ivan d. IV defacto monopol på al handel ud af Moskovi til Det Moskoviske Kompani, der havde sit hovedsæde i London(1, 8).

Handelsruterne fra Øst

Et godt spørgsmål kan være, hvorfor smuglere ikke bare gik udenom Moskovis fæstninger med deres varer. Svaret er, at skovene i de centrale dele af riget var tætte og vanskeligt fremkommelige. Derfor var der i praksis kun ganske få ruter at vælge imellem, og disse var som regel sikret med soldater og fæstninger.

Mod syd var der åbne stepper, og her var kontrol vanskelig, men pelstrafikken var mere udbredt mod nord(1). Derfor var det ikke så vanskeligt at kontrollere den enorme grænse, som det umiddelbart kunne lyde, men selvfølgelig var der mange huller i kontrollen(3).

Nishnij Novgorod

Silkeruterne var mange. En af ruterne gik fra Persien med skibe op gennem Volgafloden og gennem Vesttartarernes Rige sydøst for Moskovi på den vestlige side af Uralbjergene. En anden gik med karavaner fra Kina og Centralasien ind over Khasakstan og videre med skib på floden Volga. Andre ruter og den vigtige pelshandel gik ind over "Store Perm", der er et område eller distrikt, som ikke skal forveksles med byen Perm, der ganske vist ligger i området, men som først blev bygget mange år senere(4). Fra Store Perm gik pelsværket via Kamafloden og videre ad Volgafloden.

Alle vejene mødtes i Volga og havde grænsebyen Nishnij Novgorod som mål. Denne by lå midt imellem Moska og Østtartarernes hovedstad Kazan på Moskovis side af grænsen. Her mødtes handelsfolkene fra øst og vest på en kæmpe bazar på øen midt i Volga, hvor Oka og Volga mødes for foden af byens stærke fæstning(5).

Selve Moskovis eksistensgrundlag

Krydderier, silke, perler m.m. havde sin andel af handlen, men pelsværk var den helt dominerende handelsvare og selve grundlaget for Moskovi og Rusland, da riget senere skiftede navn.

Pengene var der hårdt brug for. Moskovi var i konstant krig på alle fronter. Mod nordvest kæmpede de mod svenskerne. I vest var de i krig med Litauen og Polen, og mod syd kæmpede de mod Osmannerne eller sultanens vasalstater. Mod øst var de ofte i krig med vesttartarerne fra Kazan og deres handelsveje ind over Uralbjergene blev ofte angrebet af østtartarerne i Sibirien og tartarernes mere eller mindre loyale versaler af etniske grupper(1, 2, 3).

Portræt af Ivan d. IV, malet af Viktor Vasnetsov, 1897. Maleriet kan ses på Tretjakov Galleriet, Moskva (mere information om maleriet: link).
Angrebet på Kazan 1552, hvor Moskovi får kontrol med de centralasiatiske silkeveje. Maleri fra ca. 1550-1560 og menes at vise begivenheden. Maleriet kan ses på Trejakov Galleriet i Moskva (mere information om billedet: link).

Det sidste stik før stormen

Ivan d. IV's (Den Grusomme) far, Vasili d. III, døde i december 1533, hvor Ivan kun er tre år gammel. Borjarerne, d.v.s. adlen, dannede et råd, der styrede Moskovi for den mindreårige monark, der var aving til tronen. I 1547 blev Ivan d. IV kronet og overtog magten som kun 16-årig, dog efter lidt overtalelse, hvor han truede med at kappe hovederne af medlemmerne af det regerende råd(1).

Kun to år efter Ivan d. IV overtog magten, forberedte han et felttog mod Østtartarernes hovedstad Kazan. Felttoget endte i et stort nederlag. Hæren var taget af sted i december 1547, før isen på Volga var sikker med det resultat, at isen brød sammen under dem(1). De fleste kender scenen, oftest uden at kende filmen, fra Eisensteins film "Ivan Groznij" fra 1944, hvor rytterne v.h.a. sprængladninger røg gennem isen(6). Det fejlslagne angreb, fik tartarerne til at besvare det med flere hårde modangreb ind i Moskovi, som Ivan d. IV kun klarede med nød og næppe(1).

I 1552 havde Ivan konsolideret sin militære styrke og vendte tilbage mod Kazan. Denne gang havde han fået nok af frosne, floder, og indledte sit felttog om sommeren og omringede Kazan. I oktober måned fik moskovierne sprængt hul i Kazans mægtige bymur og overrendte byen og fæstningen(1). Det sidste hul i Ivans monopol på de centralasiatiske silkeveje og pelshandlen var lukket, og grænsen mod øst var sikret.

Næste afsnit: "Jermak, en kosak"

(1) Henri Troyat: "Ivan the Terrrible", Phoenix Press, London 1982-2001
(2) Terence Armstrong et al: "Yermak's campaign in Siberia", Hakluyt Society, London 1975
(3) Philip Longworth: "The Cossacks", Constable & Company Ltd, London 1969
(4) John Channon and Robert Hudson: "The Penguin Historical Atlas of Russia", Penguin Books, London 1995
(5) George Kennan: "Siberia and The exile system", The Century Co., New York 1891
(6) Sergej M. Eisenstein: "Ivan Grosni", Mosfilm 1944 (link)
(7) Amalrik, Andrej: "Ufrivillig rejse til Sibirien", Gyldendal, København, 1970
(8) Wikipedia om the Muscovy Company: Link