Her kan du downloade PDF-dokumenter om mine ekspeditioner og Sibiriens historie. Har du selv nogle ting om Sibirien, som du gerne vil offentligtgøre, er du velkommen til at få dem placeret her.
Vintervejen over Bajkalsøen ud til øen Olkhon midt i Bajkalsøen. Foto: Jens Alstrup, 2000.
Foredragsfoldere
Rusland på tværs
En god historie om en cykelrekord, hvor erfaringer og mødet med Sibirien viste sig meget vigtigere end rekorden.
Klik på billedet, for at downloade dokumentet
Det hvide krematorium
En tankevækkende beretning om en af historiens største forbrydelser, måske kun overgået af ugerningerne i Auschwitz. Kolyma, som faktisk kun er navnet på en flod, men som alle russere kender som stedet for Stalins arktiske guldminer, var det største og mest rædselsfulde lejrsystem i Stalins GULAG. Her er et foredrag, hvor foredragsholderen selv har været i områderne under alle vejrforhold og derfor ved, hvad lejrene betød for den enkelte.
Klik på billedet, for at downloade dokumentet
Dokumenter til Verdens værste tour
Sponsoroplæg
Vores sponsoroplæg fra 1996 var meget imponerende med datidens teknik. Det skaffede os de sponsorer vi behøvede, for at kunne gennemføre projektet, men det var kun lige og kun med lodder og trisser, at vi fik det nødvendige udstyr og midler.
Klik på billedet, for at downloade dokumentet
Verdens værste tour i tal
Denne folder er nok mest interessant for cykelnørder og måske for læsere af min roman, Verden værste tour. Her kan du læse dag for dag, hvor mange kilometer jeg tilbagelagte på ekspeditionen i Sibirien i 1996.
Klik på billedet, for at downloade dokumentet
Dokumenter til Rusland på tværs
Artikel fra Adventure World
Her kan du downloade min artikel fra bladet Adventure World, der udkom i foråret 1998. Artiklen er opsat i mit layout med flere billeder, end der var i den oprindelige artikel.
Klik på billedet, for at downloade dokumentet
Ekspeditionens rejseplan
Her kan du downloade ekspeditionens rejseplan. Den var meget detaljeret, men skulle opfattes som relativ. Med planen kunne vi konstants se, hvor langt vi var nået i forhold til planen og dermed betydningen i forhold til målet om at nå frem til Østersøen, før det blev vinter.
Klik på billedet, for at downloade dokumentet
Køredagbog fra ekspeditionen
Dette dokument er mest for cykelnørder og/eller de, der vil kontrollere min cykelrekord. I sig selv er den ikke så interessant, men når min lydbog om "Rusland på tværs" udkommer, kan hæftet blive nyttigt til at du kan følge med i den geografiske udvikling i fortællingen.